Kommentarer

 

.

 

Så kommer der lige et indlæg omkring  musikarrangementet med BMEX og Brian Locking.

Fredag den 16.05 afrejste Palle ”Batman” og undertegnede med frue fra Næstved  sidst på eftermiddagen, da vi skulle sejle med fra Ystad kl.19.00. Vi ankom til vores residens på solskinsøen (Aakirkeby) omkring kl. 21.00, hvor vi sad og hyggede og snakkede om, hvor spændende det ville blive om lørdagen, det var jo noget nyt der skulle prøves.

Lørdag formiddag drog ”Batmanden” og undertegnede så til Villa Nova i Rønne, da vi havde en aftale med Rene Westh fra BMEX, at vi kunne komme og tage nogle billeder Backstage, og deltage ved lydprøver osv.

Da vi ankommer til Villa Nova, møder vi nogle tydeligt nervøse musikere i gang med at gøre klar, og inden vi overhovedet havde nået at trykke i hånden og hilse på, var vi sat i arbejde..

Scenen skulle gøres færdig...Så hæftemaskine og boremaskine blev brugt...

..Og René havde heldigvis alle fingre tilbage herefter, så han kunne spille på guitar !!!

 men skidt med det !!! for os.. der kender Bornholmere  !!! ved vi, hvordan de er.. udnytter en hver hånd :-)

Men så fik vi endelig hilst på René, Dion og Svend, og så dukker Jens Rehfeldt op på banen... En stor arbejdskraft i forbindelse med dette arrangement, han havde virkelig arbejdet hårdt for at få dette arrangement op og stå, sammen med René og Jette fra Villa Nova...

Kl. 11.15 havde René så hentet Brian Locking på hotellet og ankom til Villa Nova..

..Og Brian kom ind...stod og kiggede ... og sagde: " I remember you" ( man må da så håbe at det er for noget godt)

Det blev til en hyggelig og spændende formiddag/eftermiddag sammen med Brian, som er en meget venlig / hyggelig og festlig gut at være i selskab med.

Og "drengene" fra BMEX...er ligeså

Ydermere syntes jeg det er fantastisk som sponsorer bakker op omkring sådanne tiltag på øen.

Men vi fik nogle hyggelige timer om formiddagen, spændende blev det da Brian Locking kom, utroligt som denne mand kan sætte liv og stemning, så atter engang et positivt møde med Brian.

Selve arrangementet startede så med spisning, en rigtig lækker buffet, hvor der var serveret en kold fiskeanretning da vi kom. Derefter var der kyllingestykker, skinke og frikadeller med kold kartoffelsalat og blandet grøn salat og sluttende af med osteanretning.

Derefter ankom BMEX og Brian og serverede et super Shadowssæt, hvor man virkelig kunne se, hvordan Brian  nød at være på scenen til ca 250 dansende gæster, samtidig tryllebandt han jo publikum med hans eminente mundharmonikaspil, derefter var der nogle sæt som BMEX vanligt tager ud og underholder med, men også her et utroligt begejstret publikum. Her startede Brian sættene med sit harmonikaspil. Da det lakker mod enden, slutter Brian af med Time to say Goodby, hvilket han gjorde så hårene rejste sig på kroppen og voksne kneb en tåre. 

Under hele forløbet sivede Palle og jeg rundt blandt publikum og snakkede om hvad Shadowsklubben var for noget, og med stor interesse tror og håber jeg på vi får nogle flere medlemmer også på Bornholm. 

Endnu engang en stor ros til BMEX og Jens Rehfeldt . For et kanon arrangement.

 

Mange Shadowshilsner 

Ulrik

 

 

 

<<<TILBAGE

.