..

 

Med

Lørdag d. 10. Oktober

Restaurant

Hundige strandvej 59  2670 Greve

Der var lagt op til en spændende aften på restaurant Delfino D`oro.

Allerede kl. 17:30 begyndte publikum at indfinde sig.

Og Kl. 18:30 gik Knud på scenen og lagde ud med "Riders in the sky/Apache"... og straks var der ægte Shadowsstemning.

 

Kl. 19:00 var det tid til en lækker italiensk menu...

 

Under middagen sørgede Franco, ejer af Delfino, for ægte italiensk stemning...

 

Efter middagen gik Knud atter på scenen og fremførte mange af alle de gode Shadowsmelodier.

 

Publikum i alle aldre nød de velkendte toner...

 

Kl. 22:15 sluttede et vellykket arrangement, som helt sikkert tåler en gentagelse...

Så... til dig der ikke var med - "Du gik glip af en hyggelig aften"

 

Kommentarer...

                                                    

Lørdag den 10. Oktober - Danmark spillede fodboldlandskamp mod Sverige – Knud Brix spillede  Shadowsmusik på Restaurant Delfino D’oro i Greve. Valget er ikke svært. Jeg måtte et tur til Greve.

Jeg havde fornøjelsen at få et par timer sammen med Knud i privaten i Greve. Der blev snakket guitarsnak – og den medbragte Fender fik en finjustering. Knud fik en hjælpende hånd med musikudstyret, som skulle sættes op og være klar til koncerten kl. 18.30.

Udstyret blev sat op –  der blev lavet lydprøve og så var det bare om at vente på gæsterne. Restaurant Delfino D’oro havde en 4 retters menu på programmet – så der var lagt op til nogle hyggelige timer med god mad og god Shadowsmusik.

Der var ikke så mange folk fra Shadowsklubben – men vi der var der, fik en kavalkade at de gode gamle Shadowsmelodier fortolket at Knud Brix og hans fremragende guitarspil og i særdeleshed den lyd Knud kan fremtrylle på sine 3 medbragte guitarer. 

Man glemmer helt at spise – for man er fuld af beundring og helt væk i musikken når Knud giver os numre som, Ghostriders In The Sky – Theme For Young Lovers – Dance On – It’s Been A Blue Day (en af mine absolutte favoritter). 

Kort pause…… 

Vi får tid til at nyde den gode mad i pausen, samt dejlig ost fra Italien, en kop kaffe og en smøg. Stillingen mellem Danmark og Sverige er på dette tidspunkt stadigvæk 0-0 

Knud er igen på scenen – der skiftet mellem Burns og Fender guitar, alt afhængig af fra hvilken periode de enkelte numre er fra. Chattanooga Choo Choo – Gonzales – Spring is Nearly Here – The Boys  - ja alle de gode gamle numre vi elsker at lytte til. 

Med årene er det ikke de enkelte numre man lytter til, dem kender vi jo udenad – nej, det er lyden og de enkelte små detaljer man hæfter sig ved. En ting har jeg lært af Knud og det er, at gøre tingene simple. Ikke noget med forskellige mærkelige ting der ødelægger lyden – og hvor har han dog ret. 

Alt i alt var jeg væk fra den fynske muld i 12 timer – men det var 12 dejlige timer i godt selskab med gode venner fra Shadowsklubben og andre Shadowsfans, som lod fodbold være fodbold og gav sig selv den oplevelse det var, at være på Delfino D’oro og nyde maden og Knud’s fremragende koncert. 

En stor tak til Knud for et vellykket arrangement – en tak til dem fra klubben der mødte op. Jeg er at finde i Greve næste gang der bliver et lignende arrangement – OG… Knud, næste gang skal du ikke slutte af med Apache, men med Going Home – hvilket vi gjorde efter Apache !!! 

Henning

Hillerslev/Ringe