Verden er lille...

 

I sommer var jeg på en kort storbyferie i London.

Selvfølgelig besøgte jeg (flere gange) den berømte gade DENMARK STREET.  

Her var i gamle dage studier, men nu er der guitarforretninger. Vel og mærke ikke forretninger som bare har nye guitarer, men derimod forretninger som er fyldt med sjældne vintage guitarer af enhver art.  

Et kuriosum fra mit besøg er, at da jeg stod i forretningen MUSICGROUND og kiggede på JMI forstærkere, fandt jeg ud at indehaveren af forretningen havde overtaget produktionsrettighederne fra det tidligere JENNINGS, altså dem som producerede den oprindelige VOX forstærker.

Den er nu i engelsk produktion igen under navnet JMI.  

Se mere HER

Da indehaveren RICK HARRISON hørte at jeg var fra Danmark og spillede i et Shadows band, spurgte han om jeg kendte en høj, tynd venstrehånds bassist, der spillede på en original venstrehånds Høfnerbas, og som også ejede en original venstrehånds Rickenbacker.

Sandsynligheden for at jeg skulle kende denne bassist må jo siges at være ret lille, men... jeg svarede bekræftende ” Ja.. ham kender jeg udmærket, vi spiller i samme band, og øvede faktisk i forgårs”  

RICK HARRISON fik besvaret sine spørgsmål om den fra klubben kendte bassist PAUL LAURSEN,

... og hans sjældne guitarer (som Paul har endnu) og jeg fik en hilsen med hjem til Paul fra RICK, samt fra bassisten fra HOLLIES, og de har efterfølgende været i kontakt med hinanden.  

Det er i sandhed en lille verden.

 

 Husk at besøge alle butikker i Denmark Street...

 

Billederne herunder er fra: WUNJO GUITARS

...Et slaraffenland for en hver musiker...

Skulle du komme forbi Denmark Street i London...

SKAL du også besøge...

MUSICGROUND

 

Mvh

Niels Egelund

 

.