&

på Café

i Brønshøj

d. 14. Juni 2008

 

Lørdag d. 14. juni, kunne man opleve Niels Egelund og Moonlight Shadows på Cafè Staalvand. 

Aftenen startede kl. 18.00 med Solistoptræden af Niels Egelund, der som sædvanligt var i hopla.

Niels spillede en række kendte og mindre kendte Shadows-numre, samt nogle af hans svenske favorit - numre. 

Det er altid en fornøjelse at opleve Niels og hans virtuose behandling af en Stratocaster. Hans lækre klare lyd er og fingerfærdighed er det hele værd. Samtidig krydrer Niels jo altid sin optræden med sit gode humør, små anekdoter om musikken, og gør det til en dejlig oplevelse at overvære hans optræden. Godt gået Niels!

 

Efter en dejlig buffet, gik Moonlight Shadows på scenen. De åbnede med en forrygende udgave af Shadoogie, som allerede fra starten satte humøret i vejret hos publikum. Det var tydeligt at hele orkesteret nød at optræde, og at spille mange af de elskede Shadows-numre.

Som noget nyt, spillede de også et par af deres egne numre. Børge Johnsen sang sin egen ”Lady” som svingede rigtig godt, og Knud Brix’ ”Homage to Love” er et meget smukt og stemningsfuldt instrumentalnummer. Og her en god nyhed: Begge disse numre udkommer snart på cd.

Ud over Shadowsnumrene, fik vi også en del Cliff sange som: D in love, Gee whiz it’s you, Razzle Dazzle, samt The young ones. En lille sjov ting er at de ændret teksten til The young ones, så den nu hedder The old ones og passer lidt bedre til deres egen alders gruppe.

Efter det sidste nummer som var Midnight, fik vi to ekstranumre, som ikke overraskende var FBI og Apache, hvilket udløste stående bifald fra hele salen. 

Alt i alt en særdeles vellykket aften, og vi er mange der glæder os til at se både Niels Egelund og Monnlight Shadows igen.

Har du billeder fra arrangementet må du meget gerne sende dem HER